I dag studerer mennesker Vedaerne og andre hellige skrifter som et ritual. De praktiserer ikke nogen af påbuddene. Hvad kan det hjælpe, hvis det blot ved, hvordan Vedaerne og Upanishads har beskrevet den Guddommelige, når denne viden ikke er reflekteret i ens eget liv.
Sådan en person er som en blind mand, som hører beskrivelsen af verden og den eksistens, men ikke kan se den. Skrifterne er givet som en guide for praktisk levevis og ikke blot for at lære udenad.
Alt hvad du ser er en reflektion af, hvad der er inden i dig. Hvis du kalder en person ond, er det det onde inden i dig selv, reflekteret i ham, du ser. Det har ingenting at gøre med ham.
Godt og dårligt er reflektioner af din indre væren. Anse dem aldrig for at være adskilte fra dig. Gode tanker er kilden til gode vibrationer.
Hvis din indre eksistens er fuld af kærlighed, vil den samme kærlighed udtrykke og manifestere sig i dit sprog, syn på livet, hvad du hører og i dine handlinger.
Når du har ukrænkelige - åndelige - indviede tanker, vil du med tiden blive en strålende person.
Menneskets opførsel er baseret på hans tanker. Tankerne
er baseret på begær. Begær afhænger af det selskab
du vælger.
I selskab med storslåede mennesker rejser der sig storslåede
tanker. Sindet er af natur ren, men det bliver forurenet i selskab med
mennesker, der har onde/skadelige kvaliteter/tanker/følelser.
Renselse af sindet er derfor i praksis det vigtigste at foretage. Angre
helhjertet de misforståelser, som man er blevet engageret i og
få dem renset/luget ud.
Denne øvelse/træning vil rense dit sind og gøre
det ukrænkeligt. (21.12.2004)
Når en individuel person søger at fuldføre sig selv
udenfor ham/hende selv, fejler han/hun - hvis han/hun søger inden
i sig selv, vil han/hun med succes opnå dette.
Det Guddommelige princip inden i os er altid let at komme
i kontakt med og evig og altid lydhør.
Smerte føles kun så længe som tilknytning og
uvilje/aversion til andre former er eksisterende.
Ultimativ afhjælpning/frigørelse fra smerte kan kun komme
ved at udslette/udviske egoet.
Ved at udslette dette ego, som modsætter sig - det
som giver smerte i relation til en ting og til en anden fornøjelse,
hvis hukommelse og tilstand indeholder genkendelse/erkendelse af dobbeltheden
i glæde og græmmelse/sorg.
18.1.2005