Retur til menu
Oplevelser fra Ny Tids Lys-tjenester
Dato/dag: Torsdag 10.06.2004
Navn: Børge Nielsen
Retur til menu
Åndelig-spirituel hjælpere på besøg

 

Forhistorie
Jeg havde Onsdag om dagen haft problemer med min hjemmeside. Portene til hjemmesiden ville ikke åbne, som de var programmeret til. Prøvede så at finde ud af, hvor jeg havde lavet miseren. Efter timers prøven - retten i filerne m.m., måtte jeg dog opgive sent Onsdag aften ved 22.55 tiden.

Måtte bide i det sure æble og maile til en venlig weboperatør - som jeg håbede kunne hjælpe mig med mit problem. Ganske rigtigt - Torsdag morgen da jeg gik på nettet og åbnede min hjemmeside - stor var min glæde - lågerne "kørte" nu som de skulle og var programmeret til.

Så stor - stor tak til webmasteren.

Så mig igang med at indskrive materiale på min hjemmeside.

På min "pind" i stuen, hvor PC´ern står, har jeg billeder af de åndelige læremestre, som jeg oplever er givende, som jeg oplever i mit hjerte er "gode/sande forbindelser" eller bare smukke. Nå, jeg sad og glædede mig over at være "på" igen og at min hjemmeside fungerede optimalt igen.

Jeg havde dog lidt rester hængende i mig fra gårsdagen "dårlige" dag med Pc´ern. Så kom der pludseligt en strøm af energi ud fra et af de billeder jeg har hængende. Det er nu ikke så dårligt endda - lød en stemme og efterfølgende var der en energi i og omkring mig, der afgjort var af en understøttende og ophøjet art.

Atter lød den beroligende stemme - som kom med gode råd under mit foresatte skrivearbejde.

Han lød som en mild og forstående - men dog bestemt herre - uhm hvor var det dejligt og beroligende med sådan en energi omkring mig.

Under lystjenesten Torsdag 11.06.2004 ml. kl. 19.30 - 22.30
Fik en impuls om at tage billedet med ned til Lystjeneste Torsdag aften og så fortælle om oplevelserne omkring episoden. Stillede billedet op en ca. 5 meter fra gruppen af. Under resten af aftenens forløb strømmede der lys ud i rummet fra dette billede og de øvrige jeg havde taget med - dejligt når disse høje energier -
åndelige healere og personligheder gæster os - så sker der altid noget kvalitativt godt.

Det gjorde der også denne aften - hvor en havde en "svulst" i hovedet, som hun gerne ville have vi skulle heale på.

Efter hendes eget udsagn og efter hvad jeg "så", så fik hun enormt meget lys tilført, både under lystjenesten og under den individuelle healing på briksen.

Hvad hun forøvrigt også selv udtrykte hun havde set og følt, så nu bliver det spændende at se hvad der fremover kommer ud af det. Personligt så jeg mindst 3 kendte åndelige personer tilstede denne aften og dette beroliger mig meget, idet jeg så ved at både jeg og deltagere er i de bedste hænder og omgivelser man kan ønske sig som healer og meditations guide.

Meget andet godt skete denne aften, men har "ondt" i nummeren af at sidde og skrive, så skulle du havde lyst måske selv at "se" - "opleve" energien - når der er "gæster/besøgende" fra åndelig side - så kom og vær med.

Ovenstående er kun et fattigt forsøg på at beskrive en aften - har med vilje undladt at nævne de "åndelige gæsters" navne, thi sådant skal opleves - mærkes - føles - ses ved selvsyn.

Ps. sådanne oplevelser er enormt livsbekræftende og bekræftiger kun, at der i høj grad er liv og lys på den "anden" side.

Kærlig Hilsen Børge Nielsen.

 

 

Oversigt Ny Tids Lys-tjenester
Menu over oplevelser