Under hele lystjenesten fornemmer jeg meget, hvidt lys - både i vores cirkel og i mig selv. Det ene billede afløser det andet, her er et uddrag af dem:

Jeg "ser" et stort, vandret liggende hjerte, det har et strålende hvidt lys, og fylder hele rummet ud. Senere står det lodret, fra gulv til loft.

Nogle dage forinden har jeg under meditation fået et hjerte forærende. Det var sart rosa, gennemsigtigt som glas, og på størrelse med en håndflade.

Under denne meditation kommer en gammel mand og lægger igen hjertet i min venstre hånd.

Jeg er meget, meget glad for hjertet, det betyder noget helt særligt for mig, kan jeg mærke, men ved ikke hvorfor.

Jeg mærker tydeligt tyngden af hjertet i hånden, dets kølighed og glatte overflade.

Min " indre rådgiver " dukker op, det sker af og til når der er noget jeg skal se eller lære. Jeg vil gerne forære ham noget så han ved hvor meget jeg påskønner ham.

Så jeg vil gerne forære ham mit rosa hjerte. Egentlig vil jeg helst beholde det, men netop fordi det er værdifuldt for mig, vil det være en passende gave til ham.

Han synes vist jeg er fjollet, for hvad skal han dog stille op med sådan en materiel ting der hvor han er?

Tilsidst smiler han dog og tager imod, men straks efter slynger han hjertet højt op i luften.

Jeg når lige at tænke : Åh nej, nu går det jo i stykker når det falder ned", men oppe i luften forvandles hjertet til en flok hvide duer. Er det brevduer eller fredsduer ? Tænker, at det må jeg overveje senere.

Vi ledes ind i et tempel, hvor vi skal betragte udsmykningen på væggene. Understøttet af musikken, hvor der er "klirrende glaslyde", ser jeg at templet er en slags grotte eller diamantmine. Væggene er tæt besat med diamanter. Jeg oplever mig selv som et lysvæsen der danser glad rundt.

Musikken skifter til noget mere rytmisk, jeg ser en indianer, en voksen mand, klædt i en dragt tæt besat med fjer. Når han hæver armene mod vandret, hænger der lange fjer fra ærmerne. Han danser, og det er bestemt ikke en krigsdans !

Det føles som en takkedans, en hyldest til jorden, vinden,bjergene, livet, det guddommelige. Jeg mærker den dybe glæde i hans bryst, for vi er eet.

Da meditaionen fortsætter med healing af jorden, ser jeg kloden langt væk fra. Den er blålig og lysende smuk.

Et lysvæsen mellem mig jorden peger et sted hen, jeg opfatter ikke hvor, men jeg ser en jødestjerne i messing eller guld, så naturligt nok zoomer jeg ind på Israel/Palæstina.

Jeg sender små diamanter i kaskader ned over området. Strømmen af diamanter bliver ved og ved.

...........i flere dage efter lystjenesten kan jeg stadig mærke "indianerens" dybe livsglæde i mig, og straks jeg tænker på mit rosa hjerte, så mærker jeg tyngden af det i min venstre hånd, dets kølighed og glatte overflade............