Mesteren Jesus er på alle stråler, men har ligesom Kuthumi
en særlig funktion på kærligheds-visdomsstrålen
i
et tæt samarbejde med Herren Maitreya. I de forløbne 2000
år har han været 6. stråles Mester, fordi denne
stråle svarer til den energi, som har bestrålet Jorden i
Fiskens Tidsalder, som han indledte.
Som 6. Stråle-mester stod han for religiøs hengivenhed
og havde som særlig opgave at sørge for en stimulering
af det indre lys i den kristne kirke, således at kristusimpulsen
kunne ændre Vestens mennesker mest muligt,
så de kunne forberedes til Vandbærertidsalderens nye frekvens.
Kristusimpulsen gik ind i klodens aura, da Jesus stillede sig til
rådighed for et mægtigt væsens kraft i Palæstina
for 2000 år siden. Det drama, der skete i forbindelse med Jesu
korsfæstelse, var af en kosmisk natur, idet
Solvæsenet, Den Kosmiske Kristus, inkarnerede noget af sit væsen
i Jorden, hvorved klodens aura
ændredes så meget, at en langsom lysnen i menneskehedens
bevidsthed begyndte.
Jesus udførte sine mirakler, fordi han under sit ydre virke
smeltede mere og mere sammen med Herren Maitreyas
bevidsthed, indtil de til sidst blev ét. Hans opgave var at
fortælle om kærlighedens vækkelse, at demonstrere
åndens sejr over materien og at give den forståelse, at
Gud er kærlighed. Han indledte en ny vej, Golgatha-vejen,
der fører til guddommelig kærlighed gennem et engagement
i menneskelige lidelser og gennem en opofrelse for
Jorden. Indvielsesvejen fik derved en ny dimension.
Jesu fysiske inkarnation var et vigtigt led i hans egen indvielsesproces,
og elementer har været anvendt som
forbilleder for indvielsesvejen i Europas hemmelige broderskaber.
Kristusbegivenheden kunne således både
tolkes af de brede masser og af de få indviede. Den kristne
kirke fik mulighed for at henvende sig til masserne
ved den grove udlægning af Jesus som frelser, mens de, der havde
mulighed for en dybere forståelse, fik denne
gennem filosofiske strømninger, hemmelige broderskaber og mystikernes
lære i og uden for klostrene.
Jesus er ved at gennemgå kristusindvielsen (den 7. indvielse).
Hans engagement ligger mest i Vesten og Mellemøsten.
Han vil inkarnere i begyndelsen af det 21. århundrede som Ørnen,
der skal bekæmpe de negative kræfter på det
fysiske plan og derved være med til at forberede vejen for Herren
Maitreyas fysiske inkarnation.