Retur til
Billede 1
El Morya
Retur til
Lysets Mestre

Mesteren Morya arbejder på 1. stråle under ledelse af Manuen (guddommelig leder af menneskeheden),
der har hovedansvaret for den nuværende menneskeheds politiske og fysiske udvikling.

Som 1.stråle-Mester er det Moryas hovedopgave at påvirke det politiske system på kloden, da Guds Vilje
kan udtrykkes gennem de politiske beslutninger, der passer ind i menneskehedens udviklingsplan.

Han fungerer derfor som inspirator for fremsynede og idealistiske statmænd overalt i verden.

Morya har mange elever, der optrænes til 1.stråle-opgaver under hans vejledning, og han samarbejder med og
inspirerer esoteriske grupper og organisationer overalt i verden. Et samarbejde med Morya betyder oftest
en streng disciplinering, da kraft-viljeaspektet er en meget stærk energi, der først udtrykkes
rent på et meget højt niveau.

Morya siges at have været inkarneret som Kong Arthur i det 5.-6. århundrede og som Thomas Moore
i det 15. århundrede (kendt for "Utopia"). Han skrev i en anden kendt inkarnation digte for at blødgøre
sin natur efter mange inkarnationer som hersker.

I slutningen af det 19. århundrede var han en af de drivende kræfter bag Teosofisk Samfund, der
skulle bibringe menneskeheden større forståelse for livets skjulte sider
og for Planen for menneskehedens udvikling.

I det 20. århundrede har han inspireret en række bøger gennem sin discipel Helena Roerich.