Hvad er engle?
Engle er højtstående spirituelle væsner, som Gud udpeger som beskyttere, guider og medhjælpere til sin skabelse og som sine budbringere.

Hvor i det spirituelle hieraki finder man engle?
Oftest er de på et langt højere niveau end vi er, selv om der forskel på deres åndelige vækst, alt efter det bevidsthedsniveau, de har nået - ligesom hos menneskene. Mennesket udvikler sig i en retning og engle i en anden, det er sjældent at en engel bliver til et menneske eller omvendt.

Men her i Den Gyldne Tidsalder er der dog flere og flere engle der inkarnerer i en fysisk krop, for at komme tæt på menneskeheden og derved kunne tjene Guds bevidstheden i en endnu større grad, da de jo går iblandt dem på fysisk plan.

Nogle engle eksisterer for at de kan tjene og hjælpe menneskeheden.

De fleste mennesker er som regel mindre højtudviklede spirituelle væsner, der befinder sig i en fysisk krop, for at få erfaringer på Jorden.

Englenes verden er lysets og glædens verden, og de lovpriser Det Højeste gennem sang og mantraer.

Jo mere inderligt og smukt sangen lyder, jo mere englen kan forbinde sig med enheden i alt, - jo mere åbnes der for højere energier, som strømmer til englen og igennem den.

Englene arbejder med menneskene, de hjælper og inspirerer på forskellig måde, og prøver at give menneskene noget af deres lys og glæde.

De trøster og lindrer og hjælper med håb og tillid til mennesker der er syge eller lider på anden måde.

Englene udvikler sig gennem dette arbejde og de vil gerne samarbejde med mennesker, der er bevidste om, at det er en mulighed.

Englene må hjælpe mere når de bliver bedt om det. Det skyldes at de ikke af sig selv må blande sig i menneskers karma, men hvis mennesket beder om hjælp så tager det selv ansvar overfor sit karma, og så må englene hjælpe, således f.eks. med healing.

Englenes opgaver er mangfoldige, således arbejder de bl.a. som skytsengle, healingsengle, engle der lindrer sorg, engle der passer på f.eks. et hjem, en gruppe, en institution og for større engles vedkommende en by, en nation.

Der er engle, der arbejder med energi i forbindelse med meditationer, åndelige tjenester og ritualer.

En særlig gruppe af meget store engle kanaliserer forskellige kvaliteter til menneskene, således bl.a. håb, tilgivelse, barmhjertighed, fred, renhed, sejr, m.m.

Eksempelvis er Fredens Engel. Den befinder sig i krystalenergien, som også er ild og varme. Ved påkaldelse gennem Nærværelsens Engel udsender den Fredens Tone, som genopretter orden og harmoni. Energien er gylden og rosa, men med alle farver i undertoner.

Solengle er engle med et helt særligt forhold til menneskene, idet der er knyttet en solengel til ethvert menneskes sjæl. Disse solengle, Kundskabens og Barmhjertighedens Herrer, valgte at ofre sig ved at stige ned fra deres høje niveau - for at lavere livsformer kunne leve.

Solenglen og menneskets sjæl er så tæt forbundne, at de er ét. Igennem solenglene kommer mennesket mere og mere ind i Nærværelsens bevidsthed.

Formålet med solenglene og det åndelige menneskes liv er at tjene Det Højeste gennem offer, at tjene andre sjæle med et velovervejet, selvopofrende mål for øje, og at tjene andre livsformer i andre naturriger.

Mysteriet om solenglene kan erkendes af mennesket mere og mere efterhånden som det kommer i bevidst forbindelse med sin egen sjæl.

Engle kan være til inspiration for mennesker, de servicerer kunstnere, forskere og de arbejder som henholdsvis healingsengle, åndelige vejledere m.m. Eksemplevis er der engle der arbejder med gruppemeditation og åndelig tjeneste og ved begravelser og i forbindelse med musik.

Engle i inkarnation på jorden
Englene har mulighed for at inkarnere som mennesker, helt på lige fod med Jordmennesket. Nogle få procent af Jordens befolkning er inkarnerede engle.

Dette sker med to formål, det ene handler om englens egen udvikling, det andet om den opgave som englene har på Jorden.

For englens vedkommende giver en række inkarnationer som menneske en udvikling, som den ikke ville kunne opnå i engleriget.

Englene udvikler sig i deres eget rige gennem hengivenhed og kærlighed og ved ubetinget at følge Guds plan.

Mennesket derimod udvikler sig gennem modstand, gennem problemer, gennem mødet med mørket.

Denne vej er langt hurtigere end englenes vej. Så en engel får fremskyndet sin udvikling gennem menneskeinkarnationer samtidigt med en bevidsthed om lyset og mørket som den ellers ikke kunne få.

Den får gennem egen smerte udviklet et dybt medlidende aktiv kærlighed, i stedet for sin oprindelige glædeskærlighed.

På denne måde kan den blive en mere bevidst medskaber af Universet.

Englens opgave som menneske er at manifestere englenes særlige lys i menneskeriget, at give kærlighed og glæde, hjælp og omsorg.

Alt sammen medvirkende til at mennesker lettere bliver forløst og åbner hjertet for Kristus, således som det er nødvendigt inden vi kommer ind i Vandbærerens Tidsalder.


Hvad er Deva er?
Englene hører til Devaevolutionen, der er en udviklingslinie parallel med den menneskeevolution.

Deva betyder en lysende, en skinnende, hvilket fortæller at devaer er lys væsner uden fysisk legeme.

Devaevolutionen rummer naturånderne og englene, hvor vi ved engle forstår devaer, der arbejder for menneskeheden, og som har nået et udviklingstrin, der mindst svarer til det tidspunkt, hvor mennesket trådte ind i menneskeriget, dvs. blev individualiserede.

Ordet deva og engel anvendes ofte synonymt for de større lysvæsner, og i det følgende anvendes ordet engel medmindre der direkte er tale om naturdevaer.

Devaerne/englene udgør et mægtigt hierarki, der strækker sig fra de største solare engle (hørende til Solen) til de mindste punktformige naturånder.

Alle devaer arbejder med energi og stof, idet de indgår i Guds stadigt forløbende skabelsesproces, som energitransformatorer og som byggere af de legemer på alle planer hvori livet manifesterer sig.

I Englehierarkiet får enhver engel energi og information fra en højerestående og nedtransformerer det til de laverestående.

Arbejdet udføres som en lovprisning af Det Højeste, i glæde, lys og kærlighed, dette er englenes karakter, det er englenes verden.

På denne måde er englene centrale medskabere i Guds Plan for at opløfte Jorden og menneskene.

De største er Seraferne, Keruberne og Devaherrerne.

Andre grupper i hierarkiet "på vejen ned" mod Jorden er Troner, Herskere, Magter, ærkeengle m.fl.

Ærkeenglene er de store engle, der er bedst kendte af menneskene, idet de er stærkt knyttet til arbejdet for Jordens og menneskehedens udvikling.

Der er et utroligt spændende og rigt varieret liv på de indre planer i naturen, alt er besjælet på den mest smukke og forunderlige måde, og det kan opleves gennem de indre sanser.

De mindste devaer er som små lysende punkter, der i stort tal arbejder med at bygge planternes og dyrenes legemer.

Deva-essens væsner kaldes de.

De bygger æterlegemerne, idet de modtager energi og stof fra lidt større devaer og "udlader" det i en slags støbeform, dannet af en lydvibration, som er specifik for den art og det legeme der skal bygges.

Devaessens væsnerne for en plante arbejder under en bladfe eller en blomsterfe, som igen arbejder under større devaer.

En blomsterfe er et meget smukt lille væsen, som bevæger sig rundt mellem knopperne og blomsterne ligesom en bi.

Den arbejder i stor hengivenhed, dog uden særlig bevidsthed om sit arbejde.

Andre naturånder arbejder med planterne, således små ilddevaer, som kommer når frøene og frugterne skal modnes, de indgiver en form for åndelig varme, som er nødvendig for at frøene kan spire og vokse året efter.

I jordoverfladen findes alfer og gnomer. Alferne arbejder med energi til f.eks. en have eller et lille område i en skov, og gnomerne arbejder tilsvarende med energi i jordens overflade og et stykke ned. De arbejder også i sten og krystaller, som også udvikler sig på grund af naturåndernes arbejde.

Der er utallige andre devaarter i naturen, således vandets undiner eller vandnymfer og store havdevaer. I luften findes sylfider, som arbejder med skyer, vind og også uvejr. I ildelementet findes salamandre og større ilddevaer.

Hvert et træ har en deva tilknyttet, som lever i træet, og følger dets liv fra lille indtil træet dør. En sådan deva udvikler sig sammen med træet, og den sørger løbende for at træet får den nødvendige energi til sin vækst. Denne energi får devaen fra en landskabsdeva.

En landskabsdeva har ansvar for et helt landskabsområde f.eks. en skov, en sø eller et bjerg. Landskabsdevaen sørger for de rette energier og informationer til alt livet i skoven, både til de mindre devaer, til planterne og til dyrene.

Den har et meget stort hjerte og den skal kunne administrere mange ting på én gang. Den har et helt net af devaer, der arbejder under den.

En særlig gruppe naturdevaer skal nævnes, nemlig artsdevaerne. En artsdeva er et mægtigt væsen, som er ansvarlig for en bestemt planteart eller dyreart. Artsdevaen for f.eks. en rose er så stor, at den med sin bevidsthed kan omslutte alle roser på Jorden.

Den opretholder rosens egenart, og sender sine vibrationer til enhver spirende og voksende rose. Den bruger generne som en slags mikroskopisk radiosender, hvorfra den føromtalte lydvibration, der bruges til skabelse af æterlegemet, opstår.

Denne lydvibration tiltrækker de små og lidt større devaer, der skal bruges til rosens vækst.

Artsdevaerne er interessante fordi man kan kommunikere med dem telepatisk.

Dyrker man roser, har man mulighed for at få råd og vejledning fra artsdevaen, da den med sin mægtige bevidsthed véd alt om roser, også den specifikke rose man måske spørger om.

Tilsvarende kan man kommunikere med andre planters artsdevaer eller på samme måde med dyrs artsdevaer.

Det er dog en forudsætning for samarbejde, at man respekterer planterne og dyrene og behandler dem bedst muligt.

Det kan endda lade sig gøre, at samarbejde med artsdevaer for såkaldte skadedyr og ukrudt, at få at vide hvorfor de er der, og indgå aftaler om at de begrænser deres tilstedeværelse.

Heri ligger der spændende perspektiver for fremtiden, idet det muliggør dyrkning uden sprøjtning eller stort manuelt arbejde.

Der er et utroligt spændende og rigt varieret liv på de indre planer i naturen, alt er besjælet på den mest smukke og forunderlige måde, og det kan opleves gennem de indre sanser.

De mindste devaer er som små lysende punkter, der i stort tal arbejder med at bygge planternes og dyrenes legemer. Deva-essens væsner kaldes de. De bygger æterlegemerne, idet de modtager energi og stof fra lidt større devaer og "udlader" det i en slags støbeform, dannet af en lydvibration, som er specifik for den art og det legeme der skal bygges.

Devaessens væsnerne for en plante arbejder under en bladfe eller en blomsterfe, som igen arbejder under større devaer. En blomsterfe er et meget smukt lille væsen, som bevæger sig rundt mellem knopperne og blomsterne ligesom en bi. Den arbejder i stor hengivenhed, dog uden særlig bevidsthed om sit arbejde.

Andre naturånder arbejder med planterne, således små ilddevaer, som kommer når frøene og frugterne skal modnes, de indgiver en form for åndelig varme, som er nødvendig for at frøene kan spire og vokse året efter.

I jordoverfladen findes alfer og gnomer. Alferne arbejder med energi til f.eks. en have eller et lille område i en skov, og gnomerne arbejder tilsvarende med energi i jordens overflade og et stykke ned. De arbejder også i sten og krystaller, som også udvikler sig på grund af naturåndernes arbejde.

Der er utallige andre devaarter i naturen, således vandets undiner eller vandnymfer og store havdevaer. I luften findes sylfider, som arbejder med skyer, vind og også uvejr. I ildelementet findes salamandre og større ilddevaer.

Hvert et træ har en deva tilknyttet, som lever i træet, og følger dets liv fra lille indtil træet dør. En sådan deva udvikler sig sammen med træet, og den sørger løbende for at træet får den nødvendige energi til sin vækst. Denne energi får devaen fra en landskabsdeva.

En landskabsdeva har ansvar for et helt landskabsområde f.eks. en skov, en sø eller et bjerg. Landskabsdevaen sørger for de rette energier og informationer til alt livet i skoven, både til de mindre devaer, til planterne og til dyrene.

Den har et meget stort hjerte og den skal kunne administrere mange ting på én gang. Den har et helt net af devaer, der arbejder under den.

En særlig gruppe naturdevaer skal nævnes, nemlig artsdevaerne. En artsdeva er et mægtigt væsen, som er ansvarlig for en bestemt planteart eller dyreart. Artsdevaen for f.eks. en rose er så stor, at den med sin bevidsthed kan omslutte alle roser på Jorden.

Den opretholder rosens egenart, og sender sine vibrationer til enhver spirende og voksende rose. Den bruger generne som en slags mikroskopisk radiosender, hvorfra den føromtalte lydvibration, der bruges til skabelse af æterlegemet, opstår.

Denne lydvibration tiltrækker de små og lidt større devaer, der skal bruges til rosens vækst.

Artsdevaerne er interessante fordi man kan kommunikere med dem telepatisk.

Dyrker man roser, har man mulighed for at få råd og vejledning fra artsdevaen, da den med sin mægtige bevidsthed véd alt om roser, også den specifikke rose man måske spørger om.

Tilsvarende kan man kommunikere med andre planters artsdevaer eller på samme måde med dyrs artsdevaer.

Det er dog en forudsætning for samarbejde, at man respekterer planterne og dyrene og behandler dem bedst muligt.

Det kan endda lade sig gøre, at samarbejde med artsdevaer for såkaldte skadedyr og ukrudt, at få at vide hvorfor de er der, og indgå aftaler om at de begrænser deres tilstedeværelse.

Heri ligger der spændende perspektiver for fremtiden, idet det muliggør dyrkning uden sprøjtning eller stort manuelt arbejde.